Mange WEB/HTML sider på internettet ligner flotte multimedia dokumenter ved første øjekast, men de er alle simple tekst dokumenter. Derfor kan man i realiteten skrive flotte web applikationer i notepad eller en anden simpel tekst editor.
Der er imidlertid en del HTML-editorer som tilbyder mulighed for at gøre livet lidt lettere for os der gerne vil udvikle webapplikationer. Disse editorer tilbyder mange gode faciliteter men er meget varierende i kvalitet og pris. Man kan med stor fordel benytte sig af free eller shareware produkter der kan hentes på internettet gratis eller mod betaling af et mindre beløb. Dette er en yderst fornuftig måde at komme i gang på.