META tags


De fleste der skriver sider til internettet gør det for at andre skal læse det de har skrevet ellers har det jo ingen formål. Derfor er det vigtigt at andre kan få fat i dine sider. Hvordan kan du sikre dig at andre har mulighed for at finde netop din side. Det gøres med metadata altså data om det som din side indeholder. I HTML kaldes det metatags og bruges i <META> taget.

Alle metatags skal placeres i head delen af HTML dokumentet. Her er definitionen af metataget.

Koden

<META NAME="datanavn" CONTENT="dataværdi">

I datanavnet er identiteten af informationen som du tilføjer. Browseren eller et andet program kigger på navnet og beslutter hvordan den skal håndterer data. Informationen bliver repræsenteret i dataværdi.

Koden

<META NAME="beskrivelse" CONTENT="Dette er en side der beskriver meta tag.">

Metatag er ikke en information som brugeren ser da den ligger gemt i koden. Meta tag kan dog ses hvis du går i og kigger på source koden til en side. Du kan skrive lige hvad du vil i metatag.

Når du leder efter noget på internettet indtaster du et eller flere ord eller en sætning. Søgemaskinen sammenligner nøgleordene du har indtastet med de sider der er gemt i databasen. Der er dog kun 3 søgemaskiner der bruger META tags (Altavist, InfoSeek og HotBot) de andre baserer deres informationer på indholdet i siden. Derfor er det alligevel en god ide at skrive META tags hvis du vil være sikker på at de nævnte søgemaskiner finder dine sider og sorterer dem som du gerne vil have det.

Koden

<META NAME="keywords" CONTENT="metadata, META tag, nøgleord, HTML>